Kort (geografi) - Tate Modern

Tate Modern
Tate Modern er Det Forenede Kongeriges nationale museum for moderne kunst i London og er sammen med Tate Britain, Tate Liverpool og Tate St. Ives en del af Tate Gallery.

Gallerierne ligger i det tidligere Bankside kratværk, som var designet af Sir Giles Gilbert Scott, og som er bygget i to etaper mellem 1947 og 1963. Kraftværket lukkede i 1981. Bygningen blev konverteret af arkitekterne Herzog & de Meuron og er 99 m højt. Siden åbningen den 12. maj 2000 har det været en meget populær attraktion for lokale og turister. Der er gratis adgang.

De permanente samlinger i Tate Modern fremvises på tredje og femte sal, mens fjerde huser midlertidige udstillinger. Da galleriet åbnede i 2000 blev samlingerne ikke fremvist i kronologisk orden, men var arrangeret i fire brede grupper: Historie/Hukommelse/Samfund; Nøgen /Action/Krop; Landskab/Materie/Miljø og Still Life/Object/Real Life. Det var nødvendigt for ikke at fremvise museets store huller i samlingerne som et resultat af en meget konservativ indkøbspolitik i første halvdel af det 20. århundrede. Den første omarrangering af billederne i 2006 har opløst de tematiske grupper og selv om det viser hullerne i samlingen har den været mødt med kritikerros.

Turbinehallen er syv etager høj med 3.400 m2 gulvplads. Den bruges til at fremvise specialudstillinger af nutidskunst mellem oktober og marts i en serie sponsoreret af Unilever. Serien var planlagt til galleriets første fem år, men populariteten af serien har medført en udvidelse til 2008.

Kunstnerne der har fremvist nutidskunst er:

* 2000 — Louise Bourgeois — Maman, I Do, I Undo, I Redo

* 2001 — Juan Muñoz — Double Bind

* 2002 — Anish Kapoor — Marsyas

* 2003 — Ólafur Elíasson — The Weather Project

* 2004 — Bruce Nauman — Raw Materials 
Kort (geografi) - Tate Modern
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland